Træfældning Nordsjælland

Se eksempler nedenfor

Første træ er nede og snart falder andet træ
En typisk situation, de træer, der for 30 år siden blev plantet for at give læ og danne hegn ud mod vejen, er nu blevet alt for store. De står som en 12 meter høj og 4 meter bred mur, der kaster lange skygger ind på sommerhusgrunden.

I dette tilfælde blev 18 træer på stribe fældet, hvilket gav en masse lys til grunden og nabogrundene.

Den store mængde grenaffald kunne lægges i en lang kvasranke, så det var nemt for vognmanden at læsse det på sin lastbil. Grenaffaldet blev kørt til kompostering.

Klik på billedet for at se fotoserie.
Her bliver stammen skåret op til brænde
Her fældes et stort kastanietræ. Træet havde mange døde grene der kunne falde ned og være til fare for forbipasserende personer og køretøjer. Da træet i løbet af få år ville være helt udgået besluttede boligselskabet sig for at fælde træet. Havde træet været sundere kunne man have nøjes med at fjerne de døde grene.

Træet måtte skæres ned fra toppen da der ikke var meget plads. Grene og stamme blev skåret op til brænde.

Klik på billedet for at se fotoserie.
Her bliver granen taget ned gren for gren
Fældning af træer i nærheden af luftledninger kræver stor forsigtighed og præcision i arbejdet. Granen på dette billede blev taget ned gren for gren.

Klik på billedet for at se fotoserie.

Vanskelig træfældning udføres sikkert og forsvarligt

Gratis konsultation med efterfølgende skriftligt tilbud.